Datingens historie

I dag er der hundrede tusinde danskere med en dating profil og begrebet ”dating” er efterhånden blevet en del af den danske kultur. Vi tager på dates eller stævnemøder som aldrig før, men faktisk opstod dating, som en ren nødvendighed i starten af 1800-tallet.

Fra Europa drog unge mænd mod det vilde vester for at grave efter guld og finde lykken. På vejen mod rigdom glemte de alt om kærlighed, indtil hverdagens rå realiteter i guldminen gik op for dem, og sådan opstod den første kontaktannonce og de første bureauer, der hjalp de unge arbejdere, med at finde sig en kone.

På en måde kan man sige, at ikke meget har ændret sig siden den gang og at datingens historie går igen. De populære dating profiler er nutidens kontaktannoncer, og i dag ser vi også, at moderne mænd søger traditionelle kvinder fra andre lande og kulturer, i håbet om at finde kærligheden.

Den danske dating side dating.dk har 600.000 brugere (nogle er sikkert gengangere), men det er sandsynligt, at der har været en halv million danskere på dating.dk siden sitets start i 1998. Et internationalt site som Match.com har 15 millioner profiler fra singler over hele verden.

Vi kender også datingens historie fra 1920’erne, hvor man mødtes for at gå ud sammen og hygge. Tidligere foregik en ’date’ hjemme hos kvindens forældre, som holdt et vågent øje med kavaleren, så han ikke prøvede på noget med deres datter. Men efterhånden som underholdningsindustrien blomstrede, blev det mere og mere populært, at invitere en pige på date i biografen, til halbal og koncert eller på café. Den tradition holder vi stadig fast i, og de helt traditionelle dates foregår stadig på førnævnte steder, mens der i dag også bliver inviteret på mere alternative dates som faldskærmsspring, reality tv-shows med dating, stævnemøder, hvor du bliver fløjet til et andet land for at spise middag og lignende. Datingens historie viser dog, at den bedste date er i rolige og romantiske omgivelser med en hyggelig atmosfære, hvor man kan lære hinanden bedre at kende.