Min veninde betalte 449 kr. om måneden for et fitnessabonnement i to år. Hun var der fire gange. Prisen for hvert besøg: 2.694 kr. Hun vidste godt, det var spild, men bindingsperioden låste hende. Den historie er ikke unik. De fleste af os har mindst én aftale, vi fortryder.
Myte: binding giver altid billigere pris
Det er den centrale salgstale: bind dig i tolv måneder og få lavere månedspris. Men lavere end hvad? Ofte er “rabatten” beregnet i forhold til en kunstigt høj standardpris. Og den reelle besparelse er minimal sammenlignet med den fleksibilitet, du giver afkald på.
På elmarkedet har de fleste selskaber ingen binding. De få, der har, tilbyder typisk en fast kilowattimepris, der er højere end gennemsnitlig spotpris. Du betaler altså en præmie for “sikkerheden” ved at låse dig fast.
Myte: det er besværligt at skifte
Selskaberne tjener på, at du tror det. I virkeligheden skifter dit nye selskab for dig. Du skal bare acceptere en aftale. På mobilabonnementer tager det én dag. På el tager det to uger. På forsikringer tager det typisk en måned. Ingen af dem kræver, at du ringer og opsiger først.
Forbrugerrådet har en grundig gennemgang af reglerne for abonnementsvilkår, som forklarer dine rettigheder ved opsigelse og binding.
Myte: bindingsfri aftaler har skjulte omkostninger
Bindingsfri aftaler er typisk gennemsigtige, fordi selskabet ved, at du kan gå når som helst. Det er selskaber med lang binding, der har råd til at gemme gebyrer og prisjusteringer i det små. Når du alligevel ikke kan skifte, er incitamentet til at være konkurrencedygtig lavere.
Sådan spotter du en dårlig aftale
Tre advarselssignaler: (1) bindingsperiode på mere end tre måneder, (2) besparelsen er beregnet i procent uden reelle tal, og (3) det er svært at finde opsigelsesvilkår på hjemmesiden.
For el kan du se mere her og sammenligne, hvilke selskaber der kræver binding, og hvad det reelt koster dig. Det tager fem minutter og kan spare tusindvis af kroner årligt.